Formål og arrangementer
Historie Vedtægter
Formål og arrangementer
Formål
Dansk-Tysk Selskabs formål er at fremme kendskab til og kontakt med Tyskland i Danmark for derigennem at styrke forståelsen mellem landene og fremme samarbejdet.
Planlægningen af aktiviteter varetages af en bestyrelse, der vælges på den årlige generalforsamling, hvor hvert bestyrelsesmedlem sidder for fire år ad gangen, formanden dog for tre år.
Arrangementer
Dansk-Tysk Selskabs arrangementer har til hensigt at oplyse og underholde samt at sætte aktuelle ting til kritisk debat. De spænder vidt fra foredrag til ekskursioner og andre arrangementer - på dansk eller tysk - om kulturelle, politiske, økonomiske og andre samfundsmæssige emner.
Selskabet er også et forum for diskussioner på tværs af sproggrænser. Nogle arrangementer slutter af med en lille let servering i hyggeligt samvær.
Der tilbydes normalt et medlemsarrangement om måneden i perioden fra september til maj
tilbage til top
Historie
Dansk-Tysk Selskab blev stiftet i l969 som arvtager efter Dansk-Tysk Oplysningsudvalg, der var blevet stiftet i 1960 med historikeren Jørgen Hatting som formand.
Forløberen: Dansk-Tysk Oplysningsudvalg, 1960-1969
Baggrunden for oprettelsen af oplysningsudvalget var, at en række kulturpersonligheder med interesse for Tyskland mente, at tiden nu var kommet til, at man begyndte at tale sammen igen. Der var gået 15 år siden Anden Verdenskrigs ophør, og i denne periode havde alt kulturelt samarbejde været på vågeblus.
Initiativtagerne var, foruden Hatting, tidligere presseattaché ved den danske ambassade i Bonn Helge Knudsen, højesteretssagfører Poul Jarding og erhvervsmanden Erling Foss.
I dette regi blev der holdt en række foredrag af tyske politikere og kulturpersonligheder i perioden op til dannelsen af Dansk-Tysk Selskab.
Oplysningsudvalget var en forholdsvis eksklusiv kreds, som man kun kunne blive medlem af, hvis man blev anbefalet og godkendt af bestyrelsen. Når dette var nødvendigt, var det, fordi der dengang stadig var mennesker, som ikke havde kunnet glemme nazismen, og som troede at dette var et sted, hvor sådanne synspunkter kunne dyrkes, hvilket jo så absolut ikke var tilfældet.
Dette var også baggrunden for, at Dansk-Tysk Selskab, da det blev stiftet i 1969, ikke kom til at hedde Dansk-Tysk Forening. En sådan havde nemlig eksisteret under krigen og været et berygtet mødested for danske og tyske nazister og sympatisører.
Dansk-Tysk Selskab erstatter Oplysningsudvalget i 1969
Når man valgte at etablere selskabet og nedlægge oplysningsudvalget, var det udtryk for, at forholdene mellem Danmark og Tyskland nu var så normaliserede, at man kunne træde mere åbent frem. Proceduren med godkendelse af medlemmer blev afskaffet, og medlemstallet steg fra 30-40 medlemmer til 250 på et år.
Selskabet fortsatte, hvor udvalget havde sluppet, med foredrag af tyske politikere, forskere, kunstnere m.v. Derudover blev aktiviteten udvidet til også at omfatte andre arrangementer, som f.eks. oplæsnings- og sangaftener, teaterbesøg og rejser til Tyskland, sådan som man kender Selskabet i dag.
Dansk-Tysk Industri- og Handelsklub stiftes i 1972
Allerede tre år efter selskabets stiftelse var det blevet så stort og mangfoldigt sammensat, at man valgte at etablere et datterselskab for handel og industri, den nuværende Dansk-Tysk Industri- og Handelsklub, som i mellemtiden har vokset sig større end Selskabet. Derfor kan man ikke i dag tale om et datterforetagende, men om to ligeværdige foreninger, der har et godt samarbejde.
Dansk-Tysk Pris
En af de ting, Selskabet og Industri- og Handelsklubben samarbejder om, er uddelingen af Dansk-Tysk Pris. Prisen gives til en eller flere personer eller organisationer, som har gjort en ekstraordinær indsats for at udbrede kendskabet til Tyskland i Danmark og dermed medvirket til at styrke og fremme den gensidige forståelse og samarbejde mellem de to lande.
Prisen gik i 2006 til Christoph Bartman, i 2003 til Helmuth Lengler, fhv. direktør for Siemens Danmark, formand for St. Petri menighedsråd og formand for Dansk-Tysk Industri - og Handelsklub for hans arbejde med at samle midler ind til restaureringen af Skt. Petri Kirke og gravkapellerne og endelig i 2001 til den danske forfatter Peer Hultberg, der boede og arbejdede i Tyskland.
Tidligere prismodtagere er arkitekten Hans Munk Hansen, som forestod restaureringen af Skt. Petri Kirke, og Per Arnoldi, der var med til at restaurere Rigsdagen i Berlin, samt professor Per Øhrgaard.
Finn Rowold
tilbage til top
Vedtægter
Vedtægter
Satzung
tilbage til top