Ambassadørernes valg
Den tyske ambassadør i Danmark og Danmarks ambassadør i Tyskland giver deres syn på det kommende forbundsdagsvalg

Friis Arne Petersen, Dansk Ambassadør i Tyskland

Året 2017 er et stort valgår i Tyskland. Efter Frank-Walter Steinmeiers valg til posten som forbundspræsident i februar og efterfølgende delstatsvalg i Saarland, Slesvig-Holsten og Nordrhein-Westfalen kulminerer valgåret med valget til Forbundsdagen den 24. september 2017..

Valget har stor betydning for Danmark. Kansler Angela Merkel stiller op til Forbundsdagsvalget for fjerde gang. Merkels hovedudfordrer er den forhenværende formand for Europa-parlamentet, Martin Schulz, der i starten af 2017 blev valgt til SPD´s formand og kanslerkandidat.

Ambassadør Friis Arne Petersen vil i sin analyse af valgåret lægge vægt på betydningen af valget i lyset af den internationale udvikling, situationen i Europa og for Danmark, herunder de dansk-tyske relationer.

Claus Robert Krumrei (på højre side) og tidligere formand for DTS Finn Rowold ved overrækkelsen af Bundesverdienstkreuz til Finn.

Tysklands ambassadør, Claus Robert Krumrei, giver tilhørerne et overblik over den igangværende tyske valgkamp og kommer med en personlig vurdering af valgets betydning for det dansk-tyske forhold i fremtiden.

Arrangementet vil samtidig være ambassadørens afsked med Dansk-Tysk Selskabs medlemmer, da han til september søger nye diplomatiske udfordringer efter tre spændende og gode år i Danmark.

Tid: Torsdag 17. august kl. 19 til ca. kl. 21
Sted: Christian V sal i Skt. Petri Kirke
Tilmelding: bille.dts@gmail.com
Entré: 60 kr., gratis for Dansk-Tysk Selskabs medlemmer