Syberbergs fængslende filmatisering af Wagners opera blev realiseret i anledning af hundredåret for operaens premiere i Bayreuth. Den over fire timer lange ’Parsifal’ er ikke indlysende at filmatisere, men Syberberg gør den til en enestående oplevelse med sine mange visuelle og tematiske lag og en tankevækkende blanding af symboler fra operaens univers med jagten på den hellige gral og ikonografi fra den europæiske kulturhistorie. Alt sammen sat i et fascinerende månelandskabsagtigt set, som viser sig at være en kopi af Wagners dødsmaske.

Den danske bas, Aage Haugland, ses og høres i rollen som Klingsor.

Dirigent: Armin Jordan.

 

Tid: 19. august kl. 15,00

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, tlf. 3374 3400

Entré: Cinematekets rabat eksklusivt for Dansk-Tysk Selskabs medlemmer:

360,- i stedet for 400,- inkl. buffet med et glas vin/øl eller vand efterfølgende i restaurant ”SULT” og kaffe. Man kan få rabatten ved at møde fysisk op i Cinemateket og på ”billetkontoret” fortælle, at man er medlem af Dansk-Tysk Selskab.