Ny formand med synsforstyrrelse
Maj 2015
Jeg ser dobbelt. Ikke i bogstavelig forstand, men nationalt og kulturelt, og jeg vil ikke undvære min synsforstyrrelse. Den er en vigtig – måske endda den vigtigste – del af min identitet. Den er kommet gennem min opvækst og senere udviklet gennem mine egne valg. Den viser sig som en oplevelse af altid at have et dobbelt perspektiv på omverdenen. Et tysk og et dansk. Som to par briller, jeg kan skifte imellem.
Min ingeniørfar fik arbejde i Tyskland, og på min seksårs fødselsdag flyttede vores familie fra Frederiksberg til en lillebitte landsby, 35 kilometer øst for Hamborg. Mine forældre ville undervise mig hjemme i tysk og sende mig i skole året efter, men ugen efter vi ankom fik de besked på, at der var skolepligt for alle seksårige. Jeg blev straks sendt i skole uden at kunne et eneste ord på det nye sprog.
Femten år senere, efter bestået Abitur og et enkelt år på universitetet i Hamborg, vendte jeg i 1974 tilbage til Danmark for at studere i Aarhus. Til min egen overraskelse var det lige så krævende for mig at ”komme hjem” til Danmark, som det i sin tid var at finde sig til rette som seksårig i Tyskland, måske fordi jeg midt i studenteroprøret talte, som man gjorde på Frederiksberg i halvtredserne. Siden fik jeg stor fornøjelse af mit lidt hengemte sprog som studievært igennem 24 år på P1 og P2.
Mit liv har helt afgørende været præget af opvæksten i Tyskland, selvom det efterhånden er over fyrre år siden, jeg kom tilbage. Danmark, det danske sprog og den danske kultur er jeg fuldstændig integreret i og en del af, men jeg står alligevel altid lige et halvt skridt udenfor og iagttager det hele med en let undren. Med mit andet par briller, med mine tyske briller.
Jeg véd, at jeg deler dette dobbelte syn på Danmark og også på Tyskland med de fleste af jer, der er medlemmer af Dansk-Tysk Selskab. Jeg er af den faste overbevisning, at Selskabet ved at ”fremme kendskab til og kontakt med Forbundsrepublikken Tyskland” (vedtægternes §2) også kan og bør give alle, der deltager i Selskabets aktiviteter, en større indsigt i vores danske virkelighed. Et ekstra par briller til at se, til at undres og måske forstå med.
Det var en stor og bevæget aften, da vi midt i april fejrede Finn Rowold, og han fik overrakt Bundesverdienstkreuz erster Klasse af ambassadør Claus Krumrei. Endnu engang en dybtfølt tak til Finn for hans enorme indsats for Dansk-Tysk Selskab igennem alle årene. Tak også til alle, der deltog, og især til den lille og hårdtarbejdende gruppe, der stod for arrangementet.
Det kommende efterår byder på mangfoldige oplevelser. Vi får bl.a. besøg af Quintett Accento, og der bliver vist film i forbindelse med 25 året for Tysklands genforening. Hvis vi får økonomien på plads, kommer kabaretten ”Berliner Zeitensprünge” på visit, og endelig vil lederen af Literaturhaus Hamburg i november fortælle om den helt nye, tyske litteratur. Alt dette skal vi nok gøre mere deltaljeret rede for på et senere tidspunkt.
Forårets og sommerens sidste arrangement er en byvandring med Jan E. Janssen i juni måned.
Jeg er taknemmelig for den tillid, som medlemmerne af Dansk-Tysk Selskab har vist, ved at vælge mig som ny formand efter Finn Rowold. Jeg skal gøre mit yderste for at leve op til forventningerne og glæder mig til de opgaver, der venter og til samarbejdet med både bestyrelsen og medlemmerne af Selskabet.
Jeg vil opfordre alle Selskabets medlemmer til at bidrage med ideer eller forslag til arrangementer, så vi sammen kan få et større kendskab til Tyskland og en større forståelse for Danmark.