Tidligere arrangementer

TYSKLANDSSALONEN #10: IMMANUEL KANT 300 ÅR SENERE

29. april 2024, kl. 18.30-21.00
Literaturhaus
Møllegade 7, 2200 København N

Vi fejrer i Tysklandssalonen Immanuel Kants 300. fødselsdag. Den 22. april 1724 blev den tyske filosof født i byen Königsberg i det daværende Østpreussen. Hans filosofiske tekster er sidenhen blevet verdensberømte: Hvem kender ikke hans definition af oplysningen som ”der Ausgang des Menschen aus seiner selbst verschuldeten Unmündigkeit” fra 1783, og hvem har ikke hørt om det kategoriske imperativ, som Kant lægger til grund for sin moralfilosofi?

Kant har med sin ”kopernikanske vending” revolutioneret hele erkendelsesteorien, således at erkendelsen retter sig efter subjekterne og ikke er objektivt givet. Politisk kan man også spore en indflydelse i Den tyske Grundlov, især artikel 1, som henviser til ”menneskets ukrænkelige værdighed”, som refererer til Kants idé om, at ethvert menneske har en absolut værdi i sig selv. Men hvordan læses Kant nu, og hvordan forklares hans forestillinger om race og køn? Hvad kan vi bruge Kant og hans teorier til i dag? Disse spørgsmål vil vi diskutere i Tysklandssalonen med vores gæst Esther Oluffa Pedersen, dr.phil. og lektor i filosofi på RUC. Hun er ekspert i Kant og arbejder bl.a. med socialfilosofi, filosofisk antropologi og kulturfilosofiske spørgsmål, heriblandt intellektuel debatkultur, humanisme og demokrati. P.t. leder hun et forskningsprojekt om tillid i det digitaliserede samfund.

Dørene åbner kl. 18.30, hvor DJ Lars Bliesener vender plader, selve salonen starter kl. 19.30. Baren i LiteraturHaus er som altid åben og byder på et bredt udvalg af drikkevarer.


20.3. Generalforsamling i Dansk-Tysk Selskab efterfulgt af film og samtale mellem Jesper Clemmensen, Rikke Detlefsen og Dr. Volker Höffer 

Filmforevisningen af ”Tod in der Ostsee”, der var en del af en TV-serie i anledning af Murens 60-års fødselsdag ”Wir Kinder der Mauer”, varer c. 1 time og er et sammenklip af de oprindelige 4 x 25 minutter. Filmen vises på tysk (uden undertekster).

Efter filmen vil der være samtale mellem Jesper Clemmensen, Rikke Detlefsen og Dr. Volker Höffer. Samtalen forgår ligeledes på tysk. Serien er produceret hos Berlin Producers i 2021. https://www.berlin-producers.de/project/wir-kinder-der-mauer-tod-in-der-ostsee/ Jesper Clemmensen og Rikke Detlefsen er instruktører, mens Dr. Volker Höffer medvirker som ekspert i filmen. Han er Außenstellenleiter her:  https://www.stasi-unterlagen-archiv.de/archiv/standorte/rostock/#c4542

Når filmen stadig er aktuel, er det, fordi den - ud over at fortælle en tragisk flugthistorie fra 1979 - viser den splittelse og dårlige kommunikation, der stadig hersker mellem de efterladte i øst (en landsby i Sachsen) og i vest (et velhaverkvarter ved Frankfurt).

Tid: Onsdag den 20. marts, kl. 18:00 – 18:45: Generalforsamling (NB: Tidspunkt)

fra kl. 19:00: Film og samtale

Sted: Portland Towers, 12. Sal, 2150 København i Nordhavn

Tilmelding: Generalforsamling i Dansk-Tysk Selskab efterfulgt af film og samtale mellem Jesper Clemmensen, Rikke Detlefsen og Dr. Volker Höffer 

OBS: Er I parmedlemskab og vil begge med bedes I begge hver især melde jer til arrangementet


13.3. Foredrag af Jan Bo Hansen: ”Museumsøen. Berlins museer fra romantisk klassicisme til oplevelsesøkonomi”

Med afsæt i sin bog om ”Museumsøen” fortæller Jan Bo Hansen om museernes udvikling. Museumsøen i Berlin rummer nogle af verdens rigeste samlinger af arkæologi og billedkunst. Mens andre museer byggede på adelige og fyrstelige skatte, var de berlinske videnskabeligt funderet – noget, museumsfolkene var meget stolte af. Samlingerne i Berlin var opbygget efter en plan, lagt af museumsfolk. Den oprindelige hensigt forsvandt dog hurtigt. Hvad der var videnskab ændrede sig også. I stedet kom en rastløs indsamling af kunstværker og arkitekturmonumenter. Efter Første verdenskrig blev samlermanien erstattet af det mere beskedne håb om at holde sammen på det indsamlede. Af den oprindelige idé med museet, der stod lysende klart for de oprindelige bygherrer, er der ikke meget tilbage.

Jan Bo Hansen (f. 1948) er cand. mag i tysk og historie og har gennem mange år skrevet om Tyskland i dagbladet Information og Weekendavisen. Han har tidligere udgivet bøger om den tyske hovedstad: Berlin (1997), Berlin som tysk forbundshovedstad (2000) og Muren. Historien om et politisk bygningsværk (2009).

Tid: Onsdag 13. marts kl. 19:30

Sted: Christian V-salen ved Skt. Petri Kirke


26.2.: Tysklandssalon om ”brown babies”

I årets anden Tysklandssalon fokuserer vi på de såkaldte ”brown babies” fra den tyske efterkrigstid og deres forbindelse til Danmark. Man regner med at der efter 1945 blev født omkring 5-6000 børn i Vesttyskland som resultat af forhold mellem tyske kvinder og sorte, amerikanske soldater. Deraf blev omkring 3000 børn bortadopteret til Danmark, som man regnede for at være mindre racistisk end det vesttyske samfund i efterkrigstiden. I årets anden Tysklandssalon vil vi fokusere på disse ofte oversete dansk-tyske forbindelser. Som gæst har vi blandt andet John Nwako, barn af Elfriede Fiegert, der i 1952 spillede hovedrollen i filmen ”Toxi”, der for første gange italesatte disse børn i den tyske efterkrigshistorie. John Nwako er vokset op i både Tyskland og Danmark.

Se: om filmen: https://de.wikipedia.org/wiki/Tox

Se om John Nwako: https://www.spiegel.de/panorama/familienalbum-1968-als-ich-geboren-wurde-wollte-die-bild-zeitung-ein-foto-a-40c4dda2-6d6d-49e4-949c-5d518b52c3e4?sara_ecid=soci_upd_wbMbjhOSvViISjc8RPU89NcCvtlFcJ&fbclid=IwAR0sZwiTFGK-opFaCV8jSNqKvbcpGqNSAzuYDLk4RQ6R0C7IVlJ9L9BFy_0 

Tid: Salonen starter 19:30, dørene åbner allerede 18:30.

Sted: LiteraturHaus i Møllegade 7


24. januar kl. 19:30: Foredrag af Udo Frank Kürschner: ”Der Struwwelpeter: Von der Kladde zum Klassiker“

Als 1845 die Erstausgabe des ‚Struwwelpeter’ mit 1500 Exemplaren (es sollen sogar 3000 gewesen sein) unter dem Titel ‚Drollige Geschichten und lustige Bilder’ auf dem Markt erschien, ahnte sein Verfasser, der Frankfurter Arzt Dr. Heinrich Hoffmann (1809-1894), noch nicht, welche Lawine er mit seinem ein Jahr zuvor für seinen Sohn (Carl Philipp 1841-1868) gemalten Büchlein lostreten würde. Mit dieser Veröffentlichung nämlich begann der Siegeszug dieses Buches zum Weltklassiker der Kinderliteratur.

Antirassismus, Pädagogik

Mit seiner Geschichte von den „bösen Buben“ hat sich Heinrich Hoffmann schon Mitte des 19. Jahrhunderts eindeutig gegen Rassismus ausgesprochen. Kaum ein zweites deutsches Kinderbilderbuch hat die Gemüter bis in unsere heutigen Tage so aufgewühlt wie die Geschichten des Struwwelpeter. So werden Psychoanalytiker und Pädagogen nicht müde, in regelmäßigen Abständen ihre Forderung zu wiederholen, man möge doch den Struwwelpeter aus den heutigen Kinderstuben verschwinden lassen. Vielfach gehasst, aber offensichtlich weitaus mehr geliebt, hat dieses 1844 geschaffene Buch ‚für Kinder von 3 bis 6 Jahren’ Generationen überlebt, und es ist heute noch so aktuell wie eh und je. 

Meine Sammlung

Meine Sammlung, die mittlerweile einen Umfang von ca. 400 bis 450 Büchern erreicht hat, wurde Ende der 70er Jahre gestartet, allerdings mit dem Ziel, nur Übersetzungen des Struwwelpeters aufzunehmen. So enthält diese Sammlung zusätzlich eine Reihe von sogenannten politischen Petriaden (Bastianader), denn der Struwwelpeter wurde unzählige Male für politische Parodien zweckentfremdet, und auch Werbemacher wurden nicht müde, die Geschichten des Struwwelpeter für allerlei Produkte des täglichen Bedarfs wirksam in Szene zu setzen.

Da die Suche nach Raritäten schwieriger wird, gilt mein derzeitiges Interesse, Geschichten hinter den Geschichten zu ergründen, denn hinter fast jedem Buch meiner Sammlung verbirgt sich eine kleine Geschichte, sei es, dass die weltweite Suche nach einer Ausgabe erst nach mehreren Jahren Erfolg hatte (Buste-Peer, Norwegen), der Übersetzer mir die Hindernisse schilderte, die ihm bis zur Veröffentlichung in den Weg gelegt wurden (Kolumats, Estland), der Fundort der Ausgabe einen besonderen Bezug zum Verfasser hat (Mark Twain), oder dass andere glückliche Umstände mich in den Besitz kommen ließen (Der ägyptische Struwwelpeter). Meine Forschung nach dem Urheber der norwegischen Übersetzung des Struwwelpeter, „Buste-Peer“, ergab einige interessante Einblicke, in deren Verlauf nicht nur H.C. Andersen und andere dänische Persönlichkeiten auftreten, sondern u.a. auch Franz Schubert und Franz Grillparzer.

Mein Hauptinteresse galt lange Zeit den dänischen Ausgaben des „Den store Bastian“, nicht zuletzt aufgrund meiner intensiven Bekanntschaft mit Vibeke Stybe (1922-2021), der bekannten Bibliothekarin und Publizistin. Ihr kleines rotes Handbuch über „Den store Bastian“ war ein Bestseller unter den Struwwelpeter-Sammlern. Durch ihre Vermittlung lernte ich auch Bergit Forchhammer (1921-2011) kennen; über ihre deutsche Mutter Mille Braach, Frankfurter Publizistin, war sie entfernt verwandt mit Heinrich Hoffmans Schwägerin. 

Siehe auch: Ausstellung in Magdeburg - Der "Struwwelpeter" als Politikum (deutschlandfunkkultur.de)


29. januar kl. 19:30: Tysklandssalon om den tyske forfatter Bertolt Brecht

I årets første Tysklandssalon fokuserer vi på den tyske forfatter Bertolt Brecht og hans tid i Danmark, hvor han boede i Svendborg. Blandt vores gæster vil være Per Øhrgaard, professor ved CBS, og skuespilleren Birgitte Bruun, som er en af de absolut førende stemmer i forhold til at fortolke Brecht i Danmark. Hun har i år modtaget Dansk-Tysk Pris for sin enorme indsats for tysk kultur i Danmark. Hun vil blive ledsaget af pianisten Leif Greibe.


7.2. Foredrag af Herman Schmid: ”Synets nye frihed. Caspar David Friedrichs Landschaftsbilder”

I første halvdel af det 19. århundrede fik landskabsmaleriet som genre en hidtil ukendt betydning for malerkunsten. En væsentlig andel i denne historiske situation kan tilskrives Caspar David Friedrich. I Friedrichs atelier blev der skabt billeder, hvor et syn blev virksomt, som ikke længere viste naturen frem i dens organiske struktur, men i dens ubegrænsethed. På denne måde blev Friedrichs billeder til vidnesbyrd, som giver os mulighed for at tale om synets nye frihed.  

Med udgangspunkt i udvalgte malerier vil nærværende foredrag belyse, hvorledes denne frihed til at se er fremstillet i Friedrichs landskabsmalerier (f.eks. Munken ved havet). I umiddelbar forlængelse heraf rejser spørgsmålet sig, hvorvidt Friedrichs malerier betød et brud med traditionen og konventionen, et brud, som mødte stor modstand blandt Friedrichs samtidige, navnlig Goethe. I den sammenhæng vil det også blive diskuteret, hvorledes andre samtidige stemmer som Carl Gustav Carus og Heinrich von Kleist ikke kun lovpriste hans billeder, men også har efterladt vigtige anvisninger til nutidige betragtninger af Friedrichs malerier.

Tid: Onsdag 7. februar kl. 19:30

Sted: Christian V-salen ved Skt. Petri Kirke


8.2. Generalprøve: Copenhagen Phil, med dirigent Christoph Gedschold og klaversolist Denis Kozhukhin.

Per Erik Veng samtaler efter prøven med Christoph Gedschold, ny kommende chefdirigent for Copenhagen Phil. Lidt om Gedschold: Copenhagen Phil henter ny chefdirigent hos Oper Leipzig | KLASSISK Magasinet om opera og klassisk musik

Program:

Lili Boulanger: D´un soir triste, Sibelius: Symfoni nr. 3 og Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 2

Tid: Torsdag 8. februar kl. 10:00 (NB: Generalprøve)

Sted: Indgang fra Julius Thomsens Gade, Frederiksberg